Jeg yder supervision ift. dit arbejde med dig selv og din forståelse af din krops signaler og den sammenhæng, der er mellem vores tanker og handlinger samt kroppens reaktioner herpå. Jeg tager udgangspunkt i ”kroppen husker hvad sindet glemmer”.
Vores krop og måden vi bærer os selv på, er et billede på hvordan vores psykisk tilstand er. Vi læser alle hinandens kropssprog og tolker herpå. Vi er dog ofte i stand til at negligere kroppens signaler og ignorere vigtige budskaber som vi måske burde handle på. De tydeligste eksempler herpå ses i forbindelse med stress, hvor mange går længe med forskellige symptomer, og oftest først tager dette alvorligt, når kroppen og sindet reagere voldsomt og lukker helt ned og gør os handlingslammet.
Krop og psyke hænger sammen og hvis vi tør bygge bro imellem disse og kigge på sammenhængen og tage signalerne fra kroppen, som gaver på vejen mod større indsigt og velvære, så kan vi flytte os langt i vores selvudvikling og forståelse.

Som supervisor vil jeg først og fremmest guide dig til at blive opmærksom på, hvor og hvornår din krop sender dig signaler. Herefter understøtte at du bliver i stand til at tolke på signalerne, får løsnet op omkring evt. spændinger, og til sidst får frigivet følelserne og energien der er bundet i disse område. Forløbet vil veksle mellem samtaler og konkrete øvelser til afspænding samt meditationer.