Jeg yder stresscoaching til dig, der har været sygemeldt med stress og som skal finde en vej tilbage i balance med dig selv og din måde at være i verden på. Eller til dig der er blevet opmærksom på at du skal gøre noget nu, for ikke at risikere at blive ramt af stress. Stresscoaching er ikke det samme som coaching. Jeg ved hvad der skal til, for jeg har selv været der.
Jeg er uddannet med viden indenfor en forskningsbaseret tilgang til, hvordan forebyggelse og tilbagevenden kan foregå for at understøtte dig i processen. Når vi er stressede bliver vi følelseskolde – og vi er selv de sidste der opdager det, da vi ikke kan mærke os selv længere. Stresshormoner som adrenalin og kortisol går ind og dulmer vores følelser og evnen til at mærke hvad vi har brug for, da vi skal kunne handle på den fare – Amygdala (hjernens frygtcenter) har registreret – vi går i Kamp, Flugt eller Frys.
Men når faren er drevet over, skal stresshormonerne ud af kroppen igen. Det sker helt naturlig, når vi er i en sund stresspåvirkning hvor der er balance mellem krav og evner til at håndtere dem. Men ved langvarigt stress har vi været i Kamp, Flugt eller Frys, så længe at det har tæret på kroppen og der er opstået en ubalance, som skal genoprettes over tid og med de rette værktøjer. Jeg kan give dig værktøjerne til at genoprette denne ubalance via en vidensbaseret tilgang på 12 steps til et stressfrit liv.
Udtalelse:
“Jeg er snart halvvejs igennem mit forløb hos Vibeke og har allerede fået rigtig mange gode værktøjer, som jeg kan mærke har hjulpet mig i min hverdag. Det er mega fedt at mærke, det faktisk er muligt at komme op igen når man har været nede”
Stresshåndteringsforløb:
Når du siger ja til forløbet siger, du ja til at deltage i 8 individuelle samtaler. Forløbet er nøje sammensat for at sikre, at du bliver understøttet i alle de aspekter, der er vigtige for at kunne genskabe balancen og opbygge en ny tilgang til de udfordringer livet byder.
Værktøjerne jeg stiller til rådighed er simple og effektive og kan implementeres af enhver. Undervejs i forløbet vil nedenstående elementer indgå: Mindfulness & Meditation, Vejrtrækningsøvelser, Viden om hjernen og stress samt sammenhængen mellem krop og psyke, forskellige konkrete øvelser, Coaching, Traumeforløsning.
Grundessensen og rammen for forløbet er forståelsen af at vores tanker styrer vores følelser som styrer vores handlinger/adfærd. Dermed kan vi ændrer vores måde at være i verden på via den måde vi tænker og taler om vores virkelighed (NLP).
Forudsætning for succes med forløbet er, at du er motiveret til at ville et andet sted hen og at du mellem hver samtale er villig til at arbejde med det vi aftaler i sessionerne.
Kontakt mig via kontaktformularen