Jeg tilbyder samtaleforløb til dig, der har brug for støtte og guidning igennem en tid med udfordringer af forskellig karakter. Eller til dig der har påbegyndt din selvudviklingsrejse, men samtidig har brug for understøttelse noget af vejen.
Mit fokus vil være på at understøtte dig i at udvikle og sikre en balance i livet samt i at kunne prioritere i, hvad der er væsentligt lige netop for dig. Det kan være i forhold til dit arbejdsliv, privatliv eller begge dele og meget mere. Det kan også være at du er ramt af stress og er på vej tilbage, eller kan mærke du har brug for at gøre noget nu for ikke at blive stressramt.
Din baggrund for at vælge samtaler med mig kan være mangeartet. Du skal vide at jeg tilgår vores samarbejde med stor nysgerrighed, nærvær og fortrolighed i hele processen.
Jeg har desuden stor indsigt og erfaring med fokus på både det mentale samt kropslige, da vores følelsesmæssige tilstand afspejles i vores kropslige holdning og de spændinger vi oplever i kroppen.
I samtaleforløbene bruger jeg elementer fra NLP, Positiv psykologi, compassionsfokuseret terapi, hjerneforskning og cellernes intelligens, viden om stress og stresshåndtering, meditation og mindfulness, viden om sammenhæng mellem krop og psyke samt meget mere.
Jeg tror på, at vi skaber et godt liv for os selv og vores nærmeste, ved at udvikle os hele livet og derigennem få øje på, hvilke prioriteringer der er vigtige, så vi kan leve livet værdifuldt og glædesfyldt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Udtalelse:
“…Og du kan hjælpe Vibeke, det er så vildt det du kan og på kort tid. Tak for dig.